Behandlingsforløb

Med udgangspunkt i dine ønsker tilbyder Rusmiddelcenter Silkeborg forskellige behandlingsforløb.

Intro

Intro er et kort undervisningsforløb for alle nye i alkoholbehandlingen. Der er i alt 5 moduler og undervisningen foregår hver torsdag fra 15.30 til 17.30.

Afklaringsforløb

Et afklaringsforløb er for dig, som ikke har en klar målsætning og som har brug for en støttende indsats forud for et struktureret forløb. Et afklaringsforløb består af samtaler med din behandler og kan vare op til 3 måneder.

Struktureret forløb

Et struktureret forløb er for dig, som er klar til at være afholdende i minimum 3 måneder. I den periode møder du til samtaler hos din behandler og arbejder med strategier til at kunne håndtere en hverdag uden alkohol.

Kontrolleret forbrug

Har du et ønske om at have et kontrolleret forbrug af alkohol, tilbyder vi 5 samtaler med fokus på strategier til at håndtere dette. Vi anbefaler ikke dette forløb til personer som har udviklet fysiske abstinenser.

Flex-forløb

Et flex-forløb er for dig, som har været i flere behandlingsforløb og som har brug for en længere tilknytning til alkoholbehandling. I et flex-forløb har du mulighed for at møde hver fredag fra 10.00 til12.00 i gen gruppe med 2 faste mødeledere.