Anonym Stofmisbrugsbehandling

Folketinget har vedtaget en lov som giver Rusmiddelcenter Silkeborg mulighed for at tilbyde gratis Anonym Stofmisbrugsbehandling til en særlig målgruppe.

Fylder Kokain, amfetamin, hash eller andre stoffer for meget i din hverdag og ønsker du hjælp til en forandring?                                                                                                                     Anonym Stofmisbrugsbehandling er for dig hvis:

    -    Du er over 18 år og har fast bopæl i Silkeborg Kommune

    -    Du er i arbejde eller under uddannelse

    -    Du er interesseret i at indgå i et tidsbegrænset gruppeforløb

Anonym Stofmisbrugsbehandling består af et 12-16 ugers gruppeforløb hvor man mødes 1 gang om ugen. Du kan indtil videre vælge at deltage i gruppeforløb i Aarhus, Viborg, Randers eller Holstebro. Vil du vide mere eller ønsker du at booke tid til en visitationssamtale, så ring til vores ANONYM TELEFON 29 17 68 90. Telefonen er åben alle hverdage mellem 09.00 og 12.00.

Hvis du tidligere har været i stofmisbrugsbehandling, har psykiske problemer eller har andre sociale problemer er du desværre ikke omfattet af målgruppen for anonym behandling. Det betyder dog ikke, at der ikke er hjælp til dig. Du er altid velkommen til at komme til en anonym uforpligtende samtale på RCS, hvor du hører om dine muligheder. Ring på 89 70 47 00 + 2 og aftal en tid.